South by Southwest (SXSW) er en festival med musik-, film- og interaktive medier. De tre forskellige delfestivaler arrangeres relativt separat med forskellige start- og slutdatoer. Musikfestivalen regnes almindeligvis som verdens største af sin slags med over 1400 bands, der spiller. Festivalen finder sted i Austin, Texas hvert år i marts siden 1987 og varer godt en uge.
Festivalen afholdes af firmaet SXSW Inc., der planlægger og udfører konferencer, messer, festivaler og andre events.